Nørgård Mikkelsen 11/11/2021 1 min

    Vi hjælper kinesiske virksomheder på Amazon

    Vi har åbnet et nyt forretningsben, der skal hjælpe kinesiske virksomheder og deres brands på det europæiske marked via Amazon. Samtidig har vi budt velkommen til vores første  kinesiske medarbejder.

    Der findes allerede 800.000 kinesiske virksomheder, som sælger på Amazon i Europa, men mange af dem har svært ved at få iscenesat deres produkter rigtigt og udnyttet det kæmpe potentiale i Amazon.

    Vi hjælper allerede danske og skandinaviske virksomheder på markedspladsgiganten Amazon, der gør det muligt at sælge på 18 af verdens største onlinemarkeder.

    Det kræver viden om det europæiske marked

    ”For virkelig at indløse potentialet, kræver det viden om det europæiske markeds forbrugeradfærd, sprog og æstetik – og ikke mindst processerne og kompetencerne til at skabe stærke brands. Det er alt sammen discipliner, som vi har beskæftiget os med i over 50 år,” siger Jeppe Hamming, Chef for Markedspladser & Partner i Nørgård Mikkelsen der har store forventninger til det nye forretningsben.

    ”Der er et utroligt stort potentiale i at hjælpe de kinesiske brands i Europa. Samtidig passer det godt ind i hele den vækst, vi i forvejen oplever i vores markedspladsforretning, hvor ambitionen er at være de førende i Skandinavien.”

    Velkommen til Haibo Cornow

    For at kunne levere til de kinesiske kunder har vi udvidet medarbejderstaben med Haibo Cornow der er herboende kinesisk marketing- og markedspladsspecialist. Haibo har et stærkt netværk i Kina, hvor hun tidligere har arbejdet med at formidle kontakt mellem kinesiske virksomheder og de europæiske markeder.

    Vi er allerede i dialog med flere kinesiske virksomheder om at indlede et samarbejde på det europæiske markedet, og der er indledt samarbejder med flere store kinesiske erhvervsnetværk.

    I den forbindelse er der afholdt det første webinar for omkring 100 kinesiske virksomheder.

    Er du interesseret i at vide mere om, hvordan din virksomhed kommer på Amazon, så kontakt: 

    jeppe_hamming_154x200
          Jeppe Hamming
            Chef for Markedspladser & Partner

           jeppe.hamming@nmic.dk
           +45 6314 4650

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Amazon ekspanderer til fem nye lande

    Nye lækkede Amazon-dokumenter viser, at markedspladsgiganten Amazon har planer om at åbne i 5 nye...

    Nye tal afslører, om danske virksomheder er klar til at bruge digital leadgenerering

    Vi har taget spurgt blandt dem, som deltog på E-handelskonference 2021 om betydningen af...

    Dansk content på Amazon

    Nu er det muligt at lave dansk content på Amazon!