Nørgård Mikkelsen 06/07/2021 1 min

Online salg af dagligvarer fortsætter himmelflugt

Covid-nedlukningerne har fået danskerne til at kaste sig over e-handel med dagligvarer, og det afgørende spørgsmål er nu om genåbningen får forbrugerne tilbage til kølediske og varehylder i Supermarkederne?  

Det er der intet, der tyder på. I Nørgård Mikkelsens netop færdiggjorte analyse af de seneste tal for e-handel fra Dansk Erhverv, er billedet helt entydigt. Dagligvaresalget fortsætter ufortrødent digitaliseringen og det samlede salg vokser med over 10 pct. i maj 2021 sammenlignet med maj 2020.

”Det er overraskende, at væksten forsætter uden svaghedstegn selv om samfundet lukker op. I praksis ser vi, at der er skabt en ny vane, hvor forbrugerne helt naturligt handler dagligvarer online, ” siger Jeppe Hamming, Head of Marketplaces hos Nørgård Mikkelsen.

Han forventer, at de fysiske dagligvarebutikker kommer under pres i de kommende år.

”Hvis e-handlen fortsætter væksten – og jeg ser ingen tegn på det modsatte – vil det betyde, at de fysiske butikker står til at tabe op mod 10 procent af deres omsætning over de næste 3-4 år,” forklarer han.

Det bliver en omstilling af dagligvarebranchen, som ikke er set siden discount kom ind på scenen for over 30 år siden.

Picture 1-3

Dagligvaresalget i maj 2021 slår 2020 med 10%

E-handelsanalyserne viser forbruget på de enkelte kategorier. Her fremgår det, at dagligvarer er gået fra at stå for 6% af handlerne og 7% af omsætningen i maj 2020 til at stå for 8% af handlerne men kun 6% af forbruget. Det kan umiddelbart virke mystisk at der er flere handler af dagligvarer, men at de udgør en mindre andel af omsætningen. 

Picture 2

Abonnementssalget på fødevarer buldrer også afsted

Analysen afslører desuden at abonnementssalget også er i tordnende vækst. 4% af onlineforbruget på abonnementer i 2020 gik til dagligvarer. Det tilsvarende tal er 6% i 2021, hvilket booster omsætningen på abonnementssalg af dagligvarer med hele 50%.

Fødevare er mere digitale end nogensinde 

Vi kan altså konstatere at enkeltsalg af dagligvarer er steget med 25% i antal ordrer og over 10% når vi taler omsætning, mens abonnementssalget vokser med 50%. Det vil sige vi taler ikke om en kanibalisering den ene eller den anden vej, men reel og voldsom vækst.

Næste store fingerpeg bliver, når Nemlig.com offentliggør regnskab som løber forskudt og dermed netop er afsluttet. I seneste regnskabsår fremviste de imponerende 45% i vækst (se reference).

Optimer din tilstedeværelse online

Salg på online platforme bliver altså dag for dag mere og mere afgørende for producenter af dagligvarer og vi har gjort det til vores mission at hjælpe de danske producenter med at mestre denne nye disciplin. 

Så ønsker du mere viden om dette område, så kontakt Thomas Aadal eller se vores seneste webinar om at mestre salget på den digitale hylde (se webinar).

Kilder:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Food Trends kan give flere perspektiver

Covid-19 har sat turbo på nogle food trends og bremset andre. Men tendenserne er uændrede. Vi...

Dug-frisk imagekampagne for Lidl

Lidl rykker for alvor frem i både imagemålinger og salg. Med en ny 360° imagekampagne er vi klar...

Sådan skaber CMO og CCO vækst sammen

Forretningen kører fint, og kunderne er glade, men det er svært at få møder med de nye kunder. Det...