Nørgård Mikkelsen 17/01/2023 1 min

    Reklame- og mediebureauet Nørgård Mikkelsen udnævner ny partner

    Nørgård Mikkelsen udvidede pr. 1.1.2023 partnerkredsen med kreativ direktør Rasmus Nybo fra bureauets afdeling i København. Med udnævnelsen fortsættes strategien med en bredt funderet ejerkreds, der nu tæller 11 centrale kollegaer.

    ”En af hemmelighederne bag Nørgård Mikkelsens mangeårige succes er helt sikkert vores partnerstruktur,” fortæller bureauets CEO, Kasper Kjærsgaard Jensen. ”Med et dynamisk ejerskab sikrer vi, at bureauet konstant følger markedets behov. Vi lever af fornyelse – og med flest mulige relevante perspektiver og kompetencer repræsenteret i partnergruppen, sikrer vi netop det.”

    Nørgård Mikkelsen har de senere år været inde i en positiv udvikling med vækst og nyansættelser, som bl.a. har styrket tilstedeværelsen i København, som i dag tæller ca. 30 ansatte. Af samme årsag har bureauet netop skiftet deres mangeårige adresse på Vesterbrogade ud med nye, større lokaler i Palægade.

    Nørgård Mikkelsens erklærede mål er at skabe branchens mest effektfulde kommunikation. Og i en verden, hvor markedsføring bliver mere og mere kompleks, har bureauet en klar filosofi om, at dette gøres bedst ved at samtænke indsatser på tværs af kompetencer og fagområder.

    ”Vi er over de sidste år lykkedes på rigtig mange fronter - fx med at opbygge en stærk medieafdeling samt en digitalafdeling. Udover at styrke muligheden for at skabe én stærk løsning til vores kunder, giver det ny indsigt, som kvalificerer vores kerneydelser inden for strategi og kreativitet – med målbare resultater til følge,” siger Rasmus Nybo, kreativ direktør hos Nørgård Mikkelsen i København.”

    Den gode idé gør det ikke alene. Jeg tror virkelig på, at det er via intelligent samtænkning, at annoncørerne de næste par år vil kunne sikre sig de allerstørste wins. Og den udvikling vil jeg meget gerne være med til at drive.” uddyber Rasmus Nybo.

    Udnævnelsen til partner skal ses i lyset af den markante udvikling bureauet er inde i – ikke mindst i København. Her har Nørgård Mikkelsen oplevet stor kundetilgang af så forskellige annoncører som fx Danica Ejendomme, Schneider Electric, AO og senest Carlsberg, der har valgt at samle alle channelaktiviteter på tværs af deres mange brands hos netop Nørgård Mikkelsen.

    ”Det er helt naturligt, at Rasmus tilbydes medejerskab i bureauet. Med sine stærke, faglige kompetencer kombineret med en udpræget holdånd indkapsler han på mange måder både det fagligt ambitiøse og den stærke vi-kultur, som bureauet bygger på,” siger Bodil Ibsen, COO hos Nørgård Mikkelsen.

    Sidstnævnte bakkes op af den nyudnævnte partner. ”Jeg har været på flere spændende bureauer og arbejdet sammen med mange dygtige mennesker. Men der er ingen tvivl om, at der hos Nørgård Mikkelsen hersker en helt speciel holdånd. Her er marketing en holdsport og ikke et ”one man show,” slutter Rasmus Nybo og understreger derved, at bureauets fokus på samtænkning også har en menneskelig dimension.

     

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vi er på banen med nyt logo for DanskHåndbold

    Når vores håndboldlandshold løber på banen, er det med nyt logo på trøjen. Vi har været med i hele...

    Nye partnere

    I Nørgård Mikkelsen er vi lykkedes med at sikre en dynamisk ejerkreds, hvor vi konstant udvikler,...

    Eye tracking gør os klogere på forbrugeradfærd

    2.30 sekunder. Så kort tid bruger du på at beslutte, om det er det ene eller det andet, der skal i...