Digital

HubSpot eller Microsoft Dynamics: hvad skal du vælge som B2B-virksomhed?

Mange danske virksomheder arbejder i forvejen med Microsoft. Derfor står valget af CRM-platform ofte mellem Microsoft Dynamics 365 (inkl. Customer Insights – Journeys) og et alternativ som HubSpot.I denne artikel dykker vi ned i forskellene mellem de to.

Begge systemer kan håndtere den klassiske CRM-kerne: kontakter, virksomheder, deals, pipelines og forecasting. Men måden de hjælper salg og marketing med faktisk at arbejde effektivt, adskiller sig markant.

To forskellige tilgange

Microsoft Dynamics giver stor fleksibilitet. Du kan tilpasse datamodeller, oprette egne felter, bygge komplekse workflows og integrere med andre Microsoft-produkter.
Det passer godt til større organisationer med et stærkt IT-setup, flere afdelinger og komplekse processer.

 

HubSpot fokuserer på enkelhed og brugervenlighed. Platformen er skabt til, at marketing og salg selv kan arbejde i systemet uden at skulle forbi IT hver gang.
Du får CRM, marketing, webtracking, AI og mødebooking samlet i ét system, der fungerer fra start. Samtidig kan brugerfladen tilpasses, så hvert team kun ser det, der er relevant for dem uden behov for CRM-udviklere in-house.

Hvordan vælger jeg det rette CRM-system?

Valget handler ikke kun om funktioner, men om hvem der skal drive og udvikle systemet i hverdagen.
Et CRM er ikke bare et værktøj, men en arbejdsplatform, der kan fungere på tværs af marketing, salg og resten af organisationen.

 

Spørg derfor jer selv, hvor meget organisationen ønsker at eje og styre selv.

Har I ressourcerne til at konfigurere og vedligeholde et system, der kræver tekniske kompetencer? Eller har I brug for et værktøj, som i selv kan tilpasse og arbejde i uden hjælp fra udviklere?

 

I de følgende afsnit gennemgår og sammenligner vi en række værktøjer og scenarier, der er værd at overveje, hvis du står overfor valget mellem Microsoft Dynamics og HubSpot, men som også kan bruges som en generel tjekliste ved valg af CRM-system.

Arbejdsgange og fokus

HubSpot hjælper teams med at arbejde på det, der faktisk rykker deals fremad.
Task-systemet prioriterer opgaver og fremhæver næste skridt, så fokus flyttes fra status til handling.


I Dynamics ser man ofte data som øjebliksbilleder. HubSpot lægger et lag af fremdrift og prioritering ovenpå.

App og brugervenlighed i hverdagen

HubSpot er blandt de højest vurderede CRM-platforme på G2 med en score på 4,4 ud af 5, mens Microsoft Dynamics ligger på 3,8.

 

HubSpot tilbyder desuden en gratis app, der giver adgang til opdaterede data og mulighed for at arbejde effektivt, uanset hvor man er.
Sælgere kan modtage notifikationer om nye leads, opdatere deals på farten, logge opkald automatisk og ringe direkte fra appen.

 

Dynamics-app’en er funktionel og dækker de grundlæggende behov, men opleves ofte som mere datatung og mindre intuitiv i det daglige arbejde.

AI og datakvalitet i praksis

HubSpots Breeze AI løfter CRM-arbejdet i praksis.
Du kan oprette en virksomhed ud fra navn og domæne, hvorefter systemet automatisk beriger data med branche, størrelse, kontaktinfo og relevante beslutningstagere.
AI kan også opsummere kundedialoger, foreslå næste skridt og hjælpe med at formulere mails eller follow-ups baseret på tidligere dialog eller lignende kontakter.

 

Dynamics tilbyder tilsvarende AI-funktioner, men kræver ofte særskilte licenser eller tilkøb og i praksis mere opsætning, før de fungerer gnidningsfrit.
De fleste AI-funktioner i Dynamics forudsætter teknisk konfiguration, mens Breeze AI i højere grad kan styres direkte fra brugerfladen gennem simple prompts og udfyldning af kontaktfelter. 

Alt-i-én løsning

I HubSpot er webtracking, automation, lead scoring og e-mailværktøjer allerede en del af pakken på Sales Hub Pro-niveau.

 

I Dynamics kræver det som regel, at du tilkøber Customer Insights – Journeys for at få adgang til de samme funktioner.
Derfor ender totalprisen ofte med at overstige HubSpot, selvom den oprindelige licens umiddelbart ser billigere ud.

 

Det er netop her, mange virksomheder bliver overraskede: Dynamics virker attraktivt på papiret, men bliver ofte dyrere i praksis, når alle moduler, integrationer og driftstimer regnes med.

Samarbejde på tværs af organisationen

Når marketing er en del af regnestykket, bliver forskellen tydelig.


HubSpots marketingværktøjer er markant mere modne end Microsofts. Marketing Hub tilbyder et fuldt integreret og intuitivt setup til e-mail, workflows, rapportering og automatisering, der arbejder direkte sammen med CRM og salg.

 

I Dynamics kræver det ofte omfattende konfigurationer, før data bevæger sig korrekt mellem systemerne og flere funktioner fungerer i praksis ikke som beskrevet i dokumentationen.
Kort sagt: I HubSpot kan marketing eksekvere uden at vente på IT.

 

Samtidig får man et samlet system, hvor alle afdelinger arbejder ud fra de samme data og indsigter og har værktøjerne til at handle på dem manuelt eller via HubSpots automatisering.

Interne ressourcer og vedligehold

Valget handler dog ikke kun om funktioner, men også om hvem der faktisk skal drive og udvikle systemet i hverdagen.

En vigtig overvejelse er, hvad der skal til for at holde systemet kørende.

Med Dynamics kræver ændringer og tilpasninger ofte tekniske kompetencer. Nye felter, workflows eller dashboards skal typisk laves af en specialist, enten internt eller via en ekstern partner. Mange virksomheder ender derfor med at have én eller flere dedikerede ressourcer, der kun arbejder med Dynamics.

 

HubSpot er bygget anderledes. Her kan marketing og salg selv foretage justeringer og bygge workflows i et brugervenligt interface, uden at skrive kode eller involvere IT.

For din virksomhed betyder det helt konkret, at du hurtigere kan omsætte idéer til handling.

Hvornår skal du vælge Microsoft Dynamics?

Dynamics har også sine styrker.
For virksomheder med komplekse systemlandskaber og tung ERP-integration giver Microsoft Dataverse en elegant måde at dele data på tværs af Business Central, CRM og Power BI.
Hvis I allerede har en stor Microsoft-organisation, kan det være en naturlig udvidelse.

 

Men uden for Microsoft-universet bliver integrationer hurtigt mere komplekse.
Her har HubSpot den fordel, at platformen er “agnostisk” og kan tale med stort set alt via åbne API’er og standardintegrationer.

Dette inkluderer også Microsoft Business Central, hvis din virksomhed bruger det som ERP system. Her har HubSpot en native integration, som gør standard tilknytningen mellem Business Central og HubSpot hurtig at sætte op og vil dække de fleste virksomhedsheders behov.

Hvad er det rigtige for din virksomhed?

Hvis du udelukkende kigger på CRM til klassisk salg, kan Dynamics løse opgaven fint.
Men HubSpot giver typisk mere værdi for pengene, fordi du får et samlet setup med AI, webtracking, marketing automation og mødebooking inkluderet uden ekstra moduler.

 

Hvis du arbejder med ABM, leadgenerering eller inbound, er HubSpot markant stærkere.
Og hvis du på sigt vil udvide med commerce, kundeservice eller selfservice, er det værd at bemærke, at Dynamics i dag ikke understøtter de dele i samme grad.

Stil dig selv disse spørgsmål, før du beslutter dig

- Hvem skal bruge systemet og hvordan ønsker de at arbejde med det?

- Har vi ressourcerne til at implementere og vedligeholde det? Og hvornår ønsker vi at være i luften med projektet?

- Hvilken opgave skal CRM’et løse for os og hvordan måler vi succes?

- Hvor meget vil vi bruge på implementering kontra løbende drift?