Nørgård Mikkelsen 08/03/2023 1 min

    Tager ChatGPT dit (og mit) job?

    Nyheden om tekst-AI’en ChatGPT og dens snarlige overtagelse af snart sagt ethvert job, der har med det skrevne ord at gøre, spredte sig med lynfart i både LinkedIn- og mere virkelighedsnære kredse, da OpenAI i november sidste år gjorde ChatGPT tilgængelig for menigmand. Vi kan dog allerede nu afsløre, at der næppe kommer til at gå mange arbejdspladser tabt lige foreløbig. Ikke til ChatGPT, i hvert fald.

    ChatGPT - Et uundgåeligt jordskred

    Men dermed ikke sagt, at ChatGPT ikke er banebrydende. For det ér en revolution, det vi ser lige nu med OpenAI (Dall-E, Jasper, ChatGPT, Midjourney m.v.), der tilsammen eller hver for sig har potentialet til at ændre selve vores forståelse af virkeligheden, og hvad det vil sige at være en tænkende entitet, hvad kreativitet er og meget mere.

    Derfor er ChatGPT og AI chatbots noget, vi mener, at du bliver nødt til at forholde dig til. I hvert fald, hvis man som os arbejder professionelt med ord, kreativitet og kommunikation.

    Kunstig intelligens som ChatGPT og OpenAI kræver stadig menneskelig intelligens for at være rigtig god

    Og så bare lige for at vende tilbage til det der med arbejdspladserne: For nej, ChatGPT og OpenAI vil ikke tage brødet ud af munden på hverken journalister, tekstforfattere, indretningsarkitekter, kodere, lærere, konsulenter eller nogen som helst andre. Men det vil journalister, tekstforfattere og andre, der er gode til at bruge ChatGPT måske. OpenAI er nemlig kun så god som de kommandoer, man giver den. Men så kan den også være rigtig god. Det, og meget mere, kan du høre om i denne lille film. God fornøjelse!

     

    ChatGPT - Hvad er det?

    • ChatGPT er udviklet af OpenAI og er en variant af den store sprogmodel GPT, der står for Generative Pre-training Transformer (GPT-3).

    • ChatGPT er en ny og avanceret chatbot, der tager udgangspunkt i kunstig intelligens. OpenAI beskriver selv, at ChatGPT kan generere kvalitetstekster, der kan bruges i forbindelse med klassiske skriveopgaver, marketingtekster, beskrivelser og overskrifter.
    Hvordan bruger jeg ChatGPT?
    • Der er næsten ingen grænser for, hvordan du kan bruge ChatGPT i dit daglige arbejde med tekstproduktion. ChatGPT kan være et nyttigt redskab, hvis du mangler inspiration til et bestemt emne, eller har brug for et udkast til en tekst. 
    • Hvis du får en god forståelse for, hvordan du arbejder med ChatGPT, vil du på sigt kunne generere tekster, der ligner, at de er menneskeskabte. ChatGPT er en teknologi, der kan besvare stort set alle spørgsmål, og som husker tidligere samtaler. 

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Midjourney er her – tag med på rejsen

    Lær om Nørgård Mikkelsens brug af kunstig intelligens som ChatGPT og Midjourney og opdag, hvordan...

    Amazon buldrer frem i Sverige. Hvad betyder det for dig?

    Med indførelsen af Amazon Prime i Sverige, kan svenske e-tailere godt forberede sig på, at den...

    Generationsskifte

    Meteorologer taler om tyve-års-hændelser, og det er præcis sådan en, vi skal fejre! Det er 21 år...