NY STANDARD FOR TRADE MARKETING 

    I samarbejde med Carlsberg Danmark skaber vi FMCG-indsigter, som er få annoncører forundt.

    Samtænkning skaber resultater

    Carlsberg Danmark er i fuld gang med at optimere trade marketing-indsatserne for samtlige brands i koncernens prominente portefølje. Den opgave er vi superstolte af at være en del af.

    Takket være et styrket fokus på adfærdsdesign og evidensbaseret kreativitet, der taler målrettet ind i konkrete shopper-missioner, øger vi effekten i både on-tradeoff-trade og på digitale markedspladser.

    Vores samtænkning af analytiske, strategiske og kreative indsatser har på kort tid skabt grundlag for nye best practices, som bl.a. kommer Carlsberg, Tuborg, 1664, Coca-Cola, Fanta, Sprite og Monster til gode.

    Making Trade Great Again

    Mange producenter af mærkevarer går i dag glip af det salgsløft, som en intelligent BTL-kampagne kan skabe. Kæden hopper af, når annoncørerne repeterer budskaberne fra deres ’above the line’ kampagne 1-til-1 i butikken
    – selvom disse er skabt til at bygge brandet og ikke til at trigge salget.

    Denne underprioritering af trade-indsatsen giver særligt bagslag i en tid med udbredt down-trading, hvor købsbeslutningen oftere tages ved hylden, og mærkevarerne har ekstra brug for at lægge afstand til billige private label-varianter.

    Sammen med Carlsberg Danmark sørger vi for at udfolde shopper-rejsen i detailhandlen, kunderejsen på baren og brugerrejsen i nethandlen, så trade-kanalerne ’høster’ mest muligt af den præference, der allerede er ’sået’ via de brandbyggende indsatser. Og vi gør det ved at skabe en fortælling i tid og rum, hvor forbrugeren selv er hovedaktør.

    Synergi i hele kunderejsen

    I samarbejdet med Carlsberg trækker vi på en blanding af dugfriske adfærdsstudier inden for on-trade/off-trade og vores fælles erfaring med FMCG-kategoriens benhårde præmisser. Sammen forsøger vi hele tiden at udbygge vores forståelse af forbrugerens mindset og handlemønster i kunderejsens forskellige faser.

    For os er ’moment of truth’ dét øjeblik, kunden rækker ud efter produktet.

    Bag det ligger et spændende arbejde med at udvikle engagerende kreativer, med nok fjernkending og stopeffekt til at de ses på afstand og skaber navigation. Kreativer, som også formår at etablere en emotionel forbindelse med forbrugeren og til sidst sikrer salget med overbevisende CTA-budskaber.

    Man kan altid blive klogere

    Carlsberg Danmark er en kompleks organisation med unikke udfordringer og spændende muligheder på hvert eneste brand. Ved at samtænke indsatserne i en struktureret, analytisk proces får vi størst muligt udbytte. Samtidig får vi sammenlignelige afrapporteringer på kampagnerne, som hver dag gør os lidt klogere.

    Dét er hjørnestenen i vores filosofi som bureau og nøglen til at skabe en helt ny standard for kanal-indsatserne hos Carlsberg – hele tiden at blive lidt klogere.

    Ligesom alle andre indsatser er trade-marketing et våbenkapløb, hvor der konstant skal ny viden og friske idéer til for at fange og holde kundens interesse frem til købet. Både hos Carlsberg og Nørgård Mikkelsen er vi evigt nysgerrige. Og dét er basis for et stærkt samarbejde.

    Tag endelig kontakt, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

    Camilla Nordqvist

    Direktør KBH & Partner