Film

Vi udvikler film til alle formål og platforme. Fra korte præcise film på 6 sek. til brug på digitale platforme, til klassiske TV spots og længere film til brug både internt og eksternt.

TV

Nørgård Mikkelsen var med lige fra starten, da de allerførste reklamefilm begyndte at rulle over skærmen på TVSYD tilbage i 1987, hvor vi havde intet mindre end 4 reklamefilm med. Siden da har vi brugt TV som en vigtig platform til kommunikationen af et hav af budskaber. Lige fra Minna & Gunnar, som lærte os spise fisk, der er ikk’ så ring’ endda i 1990’erne, populære karakterer som Rynke eller Luffe & Sjanne og til introduktionen af et helt nyt skønhedsbegreb for Matas, der er blevet Skønnere Sammen.
Meget har ændret sig siden de første reklamer for mere end 30 år siden, og reklamefilm spiller i dag en helt anden rolle, som vi selvfølgelig stadig arbejder aktivt og engageret med.

Digitale platforme

Der er kamp om opmærksomheden på de digitale platforme, hvor succes måles i sekunder fremfor minutter. Det gælder om at kunne formidle et budskab, så det både er iøjnefaldende og informativt på helt ned til 6 sekunder, men i samspillet mellem vores kreative specialister og in-house mediebureau finder vi altid frem til det helt rigtige format til dit budskab, som kan være alt lige fra bumper-ads på YouTube, paid social på Facebook og addressable spots på TV.

Corporate

Der er stor forskel på, om man forsøger at sælge et produkt til den almindelige forbruger eller til specialiserede fagfolk. Vi hjælper vores kunder med den helt rigtige B2B-kommunikation gennem stærke brand-film og taktiske videopræsentationer, som blandt andet styrker tilstedeværelsen på messer og konferencer.

Interne salgs- og virksomhedsfortællinger

Ingen succesfuld virksomhed uden en stærk, intern kultur. Vi hjælper med at formidle din virksomheds kernefortælling og værdier gennem små og store film, som du kan bruge til at byde nye kollegaer velkommen og styrke kulturen blandt de ansatte.

Et lille udpluk af film vi er særligt stolte af

Tag endelig kontakt, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Bodil Ibsen

Direktør & Partner